Drivjagt i de tyske statsskove

Efterårets drivjagt på svin og hjortevildt foregår i store revir i de tyske statsskove.

Parole og jagtafvikling

Jagt i tyskland er mærkbart anderledes end vi er vant til det i Danmark. Især tonen er mere formel og traditioner holdes i hævd.

Jagt i Tyskland er generelt set meget velorganiseret og logistikken omkring jagterne upåklagelig; selv ved de helt store jagter, hvor op til 100 jægere skal fordeles på poster, vil dette ske yderst effektivt og alle jægere bliver placeret på poster hurtigt, så jagten sikkert kan begynde.

Man gennemfører normalt kun ét drev af 2½ – 3 timers varighed med mange drivere og skarpe hunde. Ofte er der indlagt en opbrækningspause – og man er selv ansvarlig for en korrekt og omhyggelig opbrækning af vildtet.
Det sker at enkelte jægere ikke leverer vildt til paraden, men som oftest har de fleste dog set ganske meget vildt og haft ild i bøssen. 

På posten

Når du har fået anvist din post, så gør du dig klar og så er jagten sat ind. Ved  parolen vil jægeren blive orienteret om, hvornår de må forlade posten for evt. at brække nedlagte dyr.

Når jagten er blæst af, skal du sørge for at brække dit bytte inden dette bliver hentet og fragtet til paraden.

Parade og ”bruch”

Efter ”Hahn-in Ruh” er der samling i skoven, som blandt andet også byder på indtagelse af en varm ret, så de kolde jægere igen får varmen. Herefter gennemføres vildparaden lige så formelt og velorganiseret som parolen. Der uddeles ”Bruch” til de heldige jægere alt sammen akkompagneret af velklingende jagthornssignaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *